Vesterlandsk astrologi
Vesterlandsk astrologi retter sig efter årstiderne, så 0 gr. Vædder altid falder sammen med forårsjævndøgn. Det er den astrologi, de fleste i dette land kender bedst. Der er imidlertid strid om hussystemer og endnu mere om, hvorvidt man skal korrigere efter Kündig, som der er tradition for på Irene Christensen Instituttet eller Naibod, som der er tradition for på Skandinavisk Astrologiskole. Da astrologer gennemgående er individualister, vælger mange selvstudium.

39 Comments:
Hvordan er Helle Thorning-Schmidts chancer for at blive statsminister? Edter den vesterlandske astrologi kan man dårligt finde noget mere udpræget ildtegn, og hun fremtræder da også som en Skytte med langsigtede planer som f.eks. på efterlønsområdet, men samtidig med den værdighed, som Jupiter på asc. giver hende i Løven.
Jeg har brugt følgende data 14/12-1966 kl. 19.00 Rødovre
Hvor har du disse data fra Franz?
Dem har jeg fra Annemette, så det er hende, du skal spørge. Hun plejer med Månen i Jomfruen at være meget nøjagtig.
Nu har jeg fundet den mail fra Annemette.
I bladet "Horoskopet" står følgende:
Frank Jensen, 28.5.1961. kl.01.00, Ulsted
Helle Thorning-Schmidt, 14.12.1966, kl. 19, Rødovre
Mette Frederiksen, 19.11.1977, kl. 05:51, Ålborg (Ukorr. 6:05)
Helle har vesterlandsk Jupiter, hendes solherker, på asc. i Løven og MC i Vædderen, og hvis MC er nogenlunde korrekt har hun en stortrigon i ildtegn, hvad jo kan være en forklaring på, at hun slår på fornyelse og virker energisk. Jeg tror, at t.Plutos konj. med hendes Sol er det, der gør, at hun næsten hver eneste dag er kommet med helt overraskende udspil. Tror du ikke, at der er et stort potentiale i den konjunktion?
Kære Karen
Jeg ved ikke, i hvor høj grad man kan stole på bladet "Horoskopets" data, men de svarer til det, jeg havde gættet på i forvejen.
Kan du sige noget til det der med at vær Skytte med Løveasc., hvor en t.Pluto forbindelse med Solen træder i kraft?
kh Franz
Kære Franz!
Jeg ville usigeligt gerne bidrage, men jeg har MEGET travlt i øjeblikket. Som du ved opstiller jeg alle mine horoskoper manuelt, hvorfor det kræver lidt tid at komme med nogle visdomsord. :)
Men transitpluto over min sol for år tilbage var uden sammenligning den bedste tid i mit liv.
Det synes Helle nok også om sit liv for nuværende.
Jeg vender tilbage.
Men tr. Pluto er i det hele taget en spøjs fætter. Hvis jeg skal tale om mig selv, har jeg den i øjeblikket i konj. med Venus i Skytten. Styrer 10. i Radix og 9. i det progr.
Jeg er meget spændt på, hvormeget det kommer til at koste mig økonomisk. I går var der en, der snød mig for små 11.000, fordi jeg nægtede at udføre sort arbejde uden moms etc. Den slags kommer man ud for, når Pluto er på banen. Men en konj. er jo altid tvetydig.
Jeg er også ved at få mit store gennembrud i udlandet. :) Bliver interviewet her og der og alle vegne. Så jeg bliver sikkert berømt! :)
Faktisk er jeg rystende ligeglad. Min Saturn bliver hurtig træt af al virakken. Men det er sjovt at følge aspekterne, når de folder sig ud.
Kære Karen
Karen: "Men transitpluto over min sol for år tilbage var uden sammenligning den bedste tid i mit liv.
Det synes Helle nok også om sit liv for nuværende.
Det tror jeg også. Der har været meget Pluto over de chok, hun har sendt gennem både sit eget parti og ikke mindst regeringen. Hendes udspil om efterlønnen blev således rost af den liberale tænketank, CEPOS, der savnede den nytænkning hos Fogh, og allerede dagen efter snakkede Helle om, at hun ville drikke morgenkaffe med Pia Kjærsgaard, der jo er blevet snydt af VK-regeringen. Helles optræden vender op og ned på meget, og der er et kraftigt plutonisk element af nedbrydning og genopbygning, som jeg tror vil få hende til at fremstå som en nytænker i forhold til den nuværende regering.
Nu er det ikke Venus, dvs penge, Pluto rammer, men Solen, og man kan da også forestille sig dunkle kræfter, der modarbejder hende?
Det er meget interessant, at hun siges at være skudt i stilling det sidste år, hvor hendes Sol er gået ind i Vandmanden. Der er heller ikke langt fra hendes EU-valg til hendes p-Sol nåede hendes Måne.
Ja, det bliver spændende at se, hvad de sker med Socialdemokratiet fremover.
Hvis deres data er korrekte, har de, husker jeg, Asc. i slutningen af Jomfruen, så de har simpelthen skreget på fornyelse.
Frank Jensen ville ganske enkelt have været en katastrofe.
Jeg tror altid, at der er " mørke kræfter " der lurer i krogene, når vi taler om toppolitikere. De er jo alle magtmennesker, hvis de når så " langt ". Så det er en del af jobbet.
Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg mener om Helle som person, hendes politik har vi jo ikke set meget til endnu. Men et frisk pust har hun da været indtil videre.
Ps. Efter, at jeg nu har givet mig tid til at kigge på Helles horoskop på skærmen, tror jeg faktisk, at hun skulle ansætte mig som sin rådgiver.
Saturn støber kuglerne og Jupiter springer kækt frem på scenen, og fører dem ud i livet. ( Dybtgående politisk analyse ) :)
Det lyder som en udmærket idé at ansætte dig som astrolog, når I astrologisk har så meget til fælles. Helle kan alligevel ikke få mere vrøvl fra MW, der allerede har skrevet en harmdirrende artikel, fordi socialdemokraterne havde offentliggjort deres stjernetegn på partiets hjemmeside. MW sagde, at nu stod A for astrologi :-)))
kh Franz
Lige et forsøg med et billede:
Helle
Karen: "Saturn støber kuglerne og Jupiter springer kækt frem på scenen, og fører dem ud i livet. ( Dybtgående politisk analyse ) :)"
Jamen, der er da meget knald på den Jupiter på asc. i reception med Solen, og Jupiter aspekterer sit eget tegn, og selvom orbis er lige lovligt langt ude, så havde Lilly nok med sine 17 graders orbis til Solen kunnet lugte en stortrigon mellem Jupiter på asc., Solen og MC i Vædderen. Bare der ikke går ild i hende :-)
I dag på 1.maj-mødet i Odense var der en skidefuld mand fra venstrefløjen i partiet, der gik helt op til Helle og råbte og skreg af hende, mens bodyguards kom ilende. Helle gav ham hånden som det mest naturlige af verden :-) Der kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at man nok er ret large med Jupiter på asc., og det tror jeg vil komme hende til gode.
Ja Franz, disse harmdirrende skeptikere og deres artikler oser altid langt væk af misinformation. Men vi skal måske kun glæde os over, at de ikke tør møde astrologien med åben pande.
Der er ihvertfald ikke nogen af dem, der har Jupiter på asc.
Vedr. Helle og fyldebøtten, så ved du jo, at vi Jupitermennesker ER naturlige og generøse. :)
Kh
Karen
Ja, det er jo ikke uden grund, at ordet jovial simpelthen bare betyder Jupitersk og er gået ind i vores sprog.
Jeg tror, jeg vil skrive om skeptikerne nede i deres tråd, når jeg nu har bedt dem om at svare der.
Jeg vil lige sige, at jeg har lagt horoskopet for vores forening på forsiden under punktet gratistråden. Du skal bare klikke på linket "gratis tråd". Jeg tror nok, at det ser noget fredeligere ud end Astrologforeningens.
Jeg har ikke korrigeret det, da jeg jo sad og kiggede på computeruret, medens jeg startede siden.
kh Franz
kh Franz
Det indiske horoskop, skal vel lægges ind på den indiske tråd? Hvad laver det her? :)
Jeg har kastet et blik på det vestlige, og det er da væsentlig mere synpatisk, end det tidligere, som jeg altid har haft det dårligt med.
Jeg kan se, at Gratistrådens Sol er i konj. med min MC. Dette kunne bl.a. indikere, at tråden kan være medvirkende til at fremme min karriere. Lidt vanskeligt at forestille sig, men lad os nu se. :)
Kh
Karen
Kære Karen
Nu har Annemette lige skrevet til mig, at det var dagen før, og hendes ur viste 19.29, så jeg må i gang igen, men det meste kommer til at se lige sådan ud. Akserne og Solen kommer jo næsten ikke til at flytte sig, så jeg håber, at konjunktionen bliver endnu kraftigere :-)
kh Franz
Hej Franz og Karen
Nu er det ikke et helt tilfældigt tidspunkt jeg har anvendt, jeg har taget det tidspunkt hvor vi første gang annoncerede Gratistrådens oprettelse offentligt, nemlig på Den Røde Tråd d. 22.4.2005 kl. 19:29.
kh
Annemette
Jeg prøver en gang til og håber, at det giver et bedre horoskop end Astrologforeningens :-)
gratis tråd
Nu må jeg jo se, om du kommer efter mig igen, Annemette :-)
kh Franz
Kære Karen
En Vægtasc. med asc.hersker Venus i 7.hus i Tyren må i hvert fald give en god tone og en hyggelig atmosfære på denne tråd.
kh Franz
Kære Franz!
Jamen, der er jo allerede en rigtig god stemning på de forskellige tråde.
Både Annemette og du selv har også lagt et stykke arbejde i at få det hele op at stå, og det skal I da bestemt have en stor tak for.
Kh
Karen
Selv tak, Karen, du lægger jo også selv et stort stykke arbejde i foreningen ISBA, så du ved jo at ingenting kommer op at stå uden at man arbejder lidt for det. Men foreløbig har vores arbejdsmængde her nu ikke oversteget grænsen for hvad der simpelthen bare er sjovt og hyggeligt.
Jeg tror, at hvis bare der var mange som ville bidrage en smule med lidt frivilligt arbejde på den astrologiske front, så kunne vi få et rigtig spændende astrologisk miljø her i landet. Der er jo garanteret mange som både har stor viden og megen erfaring at give af, rammerne skal bare være der for at en god udveksling kan ske.
Måske kommer denne tråd til at sætte gang i nogle ting, måske kommer den kongres du har omtalt også til at sætte gang i nogle ting, vi får se ....
kh
Annemette
Kære Karen
Selv tak! At Sol, Måne, Venus og Jupiter er i Venustegn, synes jeg også, man kan mærke, for alle har været enormt positisve. Annemette og jeg har udråbt os selv som enevældige for at forhindre, at der nogensinde kommer en vedtægt eller en selvpromoverende leder i foretagendet, og vi har jo ikke noget, vi vil opnå selv, og ikke nogen, vi vil bestemme over. Jeg tror, det er et godt udgangspunkt.
kh Franz
Er der nogen, der har Villy Søvndals horoskop?
kh Franz
Middelalderastrologerne tog meget hensyn til Månens apogæum og perigæum. Det forekommer meget logisk, men optræder sjældent i moderne astrologi.
Nogle astrologiprogrammer kan dog beregne en vis middelværdi for apogæum, som man så kalder Lilith.
Det kan ikke være ligegyldigt, om Månen er 406.700km eller 356.400km væk fra jorden. En astronom, hvis navn jeg ikke husker, har netop påvist en sammenhæng mellem dette fænomen og vulkanudbrud.
Kære Franz
Det lyder interessant, det med at middelalderastrologien tog hensyn til Månens perigæum og apogæum, ved du mere om det?
Jeg har på nettet fundet en beregner af hvornår Månen er i hhv. den ene og det anden fase.
Beregner
Her kan man også se hvor tæt Månens apogæum eller perigæum falder sammen med en fuldmåne, og følger man med her, så kan man se hvornår man kan gå ud i natten og studere forskellen på fuldmånernes størrelse ved hhv. perigæum og apogæum.
Om fuldmåners størrelse
Kh
Annemette
Kære Annemette!
Tusind tak for linket til beregning af Månens afstand! Det er ret fantastisk at se, hvor stor forskellen på de to fuldmåner er. Når selv astronomer mener, at dette skulle have betydning, kan det ikke være betydningsløst i astrologien, skulle man synes.
Jeg kan ikke huske nøjagtigt, hvad jeg har læst på nettet om perigæum og apogæum, og jeg har ingen bøger om det, men jeg kender jo en, der måske har? :-) Hvis du finder nogle gode links, hvad du er bedre til end jeg, vil jeg gerne oversætte og sammenfatte, hvad f.eks. Lilly har sagt.
De fleste astrologer og astrologiinteresserede er jo et resultat af den astrologi, som teosoffen Alan Leo gravede frem for lidt over hundrede år siden. Siden har Jungianske og psykologiske synsvinkler som f.eks. Liz Greene afløst det teosofiske. Dette sommetider i en grad så visse vesterlandske astrologer ligefrem tager afstand fra astrlogi som spådomskunst-
Da astronomer og astrologer blev til to forskellige erhverv, var det ikke bare astronomien, der mistede sin filosofiske dimension, men i nok så høj grad astrologerne, der pludselig manglede den astronomiske viden, som havde været en selvfølge for middelalderens astrologer.
Et andet eksempel på dette er, at paralleller heller ikke bliver brugt særlig meget mere. De fleste ser horoskopet todimensionalt, hvorved paralleller, der - for at sige det enkelt - bare er aspekter på den anden led, fuldstændig overses.
kh Franz
Helle Thorning-Schmidt - Danmarks første kvindelige statsminister?
Nu har jeg brugt min Pinsedagsmorgen til at kigge på Helles horoskop. Jeg tror, at de data der er oplyst, 14/12 1966 kl. 19,00, er korrekte.
De aspekter, der har kunnet bruges til at korrigere efter på det tidspunkt, hvor hun blev valgt til formand, er henholdsvis progressiv Merkur i sekstil til MC, og progressivt Lykkepunkt i trigon til Radix-sol.
Begge aspekter varsler for almindelige mennesker en forfremmelse og en ny epoke i tilværelsen, hvilket man vel også kan sige, at et sådant valg må være for en formandskandidat.
De ville også - sammenholdt med de øvrige - have været glimrende i forbindelse med et valg, og et deraf følgende statsministerembede. Sammenholdt med de øvrige positive kombinationer.
Nu ved vi jo ikke, hvornår valget kommer, men formentlig bliver det ikke i de næste par år.
Hvis vi kaster et blik på hendes horoskop for sensommeren/begyndelsen af efteråret 2008, hvor valget jo senest skal finde sted, er hendes chancer fremragende. Var jeg Anders Fogh ville jeg ikke vente så længe. Her bliver hun svær at slå.
Progressiv MC i trigon til Pluto i 3. hus i Jomfruen. Et ekstremt gunstigt aspekt for massekommunikation. Hun vil på det nærmeste vil være i stand til erobre hele verden - har enorme ressourcer at trække på.
Progressiv Ascendant i trigon til Venus i Stenbukken/6. hus. ( Venus styrer MCen ). Yderligere er transitPluto i konj. med Venus, og deltager herigennem i aspektet. Jeg bruger en orbis på 3 grader, når Pluto går ind i markante aspekter i forbindelse med de personlige planeter.
Progressiv Sol i sekstil til MCog trigon til Mars. ( MC hersker. Bunker af power og maskulin energi, der jo er nødvendig for at gøre sig gældende i den verden, som hun færdes i.
Hvis valget kommer i denne periode, har hun den indlysende fordel, som jo ikke har noget med astro at gøre, nemlig den, at hun er blevet mere erfaren. Yderligere er hendes progressive Venus ( 10. hus - overordnede mål ) ude af kvadraten til Neptun.
Bortset fra den private del af dette aspekt, som jo ikke vedrører os, kan det også betyde, tab af illusioner, tillidsbrud, brødnid, misundelse. Ganske enkelt unfair metoder fra omverdenen etc. Men det er vel på den anden side en del af toppolitikeres hverdag. Blot vil det her være mere markant end normalt.
/Karen
Kære Lisa,
Den fødselstid jeg har anvendt til Pave Johs. Poul II's horoskop er en Kündig tid, nemlig kl. 5:49:58. Jeg fandt den et sted på nettet for lang tid siden, men husker ikke hvornår. Der manglede så vidt jeg husker, kildeangivelse. Men jeg har undersøgt om tidspunktet kunne passe med nogle af de markante hændelser i denne paves liv, og de og så det, at jeg synes horoskopet som det fremstår, ser palusibelt ud har fået mig til p.t. at betragte horoskopet som en mulighed.
Men der synes jo at være flere meninger om fødselstidspunktet.
De amerikanske astrologer Marion March og Joan McEvers har i den ene af deres bøger "The Only Way To Learn Astrology" Bd.1-3 en fødselstid 7:30 (MET), hvilket giver en AC 20.12 i krebs. (Ingen kilder oplyses). Og så har vi så tiden 17.30. Er der nogen kildeoplysning der? Jeg har sat horoskopet op for kl. 17.30 og skal gerne indrømme, at det ser besnærende ud, men med alle de planeter i 7. hus, må indehaveren af dette horoskop have haft sit hyr med at trække projektionerne hjem. Iøvrigt synes jeg, at der helt mangler markante akseaspekter (progressivt, transit), når man undersøger vigtige hændelser i pavens liv. Og det gør der iøvrigt også, hvis man anvender den tid de to amerikanske astrologer opgiver. De bruger iøvrigt Koch's hussystem.
Det jeg synes vi mangler er et garanteret rigtigt, verificeret fødselstidspunkt.
Så det fødselstidspunkt jeg har valgt er kun et blandt flere, og bliver således kun mit bud på et sandesynligt horoskop. Så det er bestemt ikke sikkert, at det e r det rigtige horoskop.
Her er nogle markante hændelser i denne paves liv:
1929: Moderen dør.
1940: Faderen dør.
1946: Præstevies.
1978: Pave.
1981: Udsættes for attentat. (Mirakuløst bøjer kuglen af.)
2005: Dør.
(Kilde: Helle H. Matthiesen: "Paven, Polen og den katolske kirke").
v.h.
Ole
Kære Ole
Jeg mener, Karsten Aaen skrev i Astrologyforum, at tidspunktet kl. 17.00 stammede fra Paven selv. Om det passer, kan jeg ikke vide. Men i hvert fald tror jeg mest på det horoskop, med Jupiter tæt på MC i Løven. Jupiter er jo den klassiske planet for præsteskab, religion – og konjunktionen med Neptun ser jeg meget som Maria-dyrkelsen, som jo næsten havde mystisk karakter. Jf. ritualet, han udførte for Rusland. Kan du fortælle noget om det?
De mange planeter i 7. hus, synes jeg, netop viser hans store åbenhed og interesse for medmennesket. Han havde en speciel kontakt med menigheden. Det lagde jeg mærke til, da jeg så højmesse en nytårsaften for flere år siden.
Selve den kendsgerning, at han blev udsat for et attentat, passer godt med en Skorpion-Asc. Også hans vilje til at overvinde sig selv i sygdoms- og svaghedsperioder. Hans dybe vrede over det polske folks moralske forfald, (som han så det), da de havde opnået den frihed, de kæmpede for.
Månen i Tvillingerne / Saturn i 10. / Uranus i 4. får mig til at tænke på den berømte motoriserede bærestol med de skudsikre glas. Det passer også fint med Månen i begyndelsen af 8. hus.
Oppositionen Saturn/Uranus er vigtig. Den henviser jo også til kollektive begivenheder, krisetilstande i det omgivende samfund. I den tidlige ungdom - Nazi-Tysklands angreb på Polen, jødeforfølgelserne. Han havde mange jødiske venner, og alle disse oplevelser gjorde dybt indtryk på ham. Senere var det Polens frihedskamp, Murens fald. At han var stærkt involveret her, passer samtidig med en Skorpion-Asc. Og Mars i 12. hus i Vægten i denne forbindelse: han giver impulsen videre til at kæmpe, men deltager ikke selv.
At han mister sin mor og far tidligt, ligger vel allerede som en mulighed i Månen og Solen kvadrat Saturn.
Jeg har ikke lige nu tid til at se på aksedirektioner, men farens død og begivenhederne i Polen ved krigsudbruddet, ser ud til at passe nogenlunde med progr. MC på Saturn / Uranus på IC. Muligvis skal aksen rykkes en anelse tilbage.
Pluto i 9. hus i Krebsen sextil/trigon Saturn forbinder jeg helt konkret med murens fald. Men derudover også med de mange rejser – at han ligesom Paulus rejste rundt og vejledte menigheder i forskellige lande. Og disse besøg af Paven påvirkede de politiske forhold.
Tegnene Jomfruen/Fiskene har jo meget med kirken at gøre. Horoskopet kl. 17.30 giver mere indtryk af en autoritær, konservativ pave – kl. 17.00 en hjertevarm kirkefader.
Så meget (eller lidt) foreløbig.
Vh. Lisa
Hej :)
Personligt synes jeg at tidspunktet kl. 17.00 passer godt til den tidl. Pave. (Johannes Paul II)
Her har han Mars på AC; et symbolsk udtryk for hans mangeårige interesse for sportsliv, især fodbold og skiskort. (og vandring i bjerge).
Her får han også Jupiter/Neptun konjunktionen i 10.hus;symbolsk udtrykt i hans liv gennem hans mangeårige interesse for skuespillerfaget.
Hvis man vil læse en kort astrologisk kommentar/biografi om den nye pave, Benedict XVI, kan man læse en i Tvillinge nummeret i Stjernerne fra år 2005.
mvh
Karsten
Hej Karsten
Vi er enige om tidspunktet, men ikke om horoskopet.
Data: 18. maj 1920 kl. 17:00 Wodowice, Polen (49N53,19Ø30) Tidszone: 1.00 Øst
giver ikke Mars på Asc. hos mig, men 2°37 Skorpionen og Mars i Vægten i 12. hus.
Og hvor har du egentlig fundet tidspunktet, kl. 17:00 ?
vh. Lisa
Kære Lisa og Karsten,
Jeg savner stadig en dokumenteret kilde til FT 17.00 eller 17.30. At det ene fødselstidspunkt skulle komme fra Astrologihuset? Javel. Men hvor har man tiderne fra?
v.h.
Ole
Hej :)
Hvis du, Ole, læser i denne måneds Stjernerne, vil du se, at Pave Johannes Paul II svarede kl.17.00 på et spørgsmål fra Mag. Andreas Kersting, om hvad tid på dagen, han (altså Pave Johannes Paul II)
var født.
Desuden har Paven selv ved et (privat) fødseldagsfrokost udtalt, at 'vi er faktisk en smule forud for jeg blev født kl. 17.00 om eftermiddagen.'
Der verserer også andre fødsels-tidspunkter; men jeg kan genkende Paven's store lidenskab (symbolsk)
for sprot gennem hans Mars på AC.
mvh
Karsten
Hej :)
Lisa...
Hvis du læser Adrian Duncan's klumme i Stjerne fra den her måned
(Tvillingerne 2005) vil du se, at
der er en zonetid på 2 00 Øst.
Det er også, det som mit PCA program angiver, at der er.
Rusland er jo 2 timer foran os, altså er en zonetid på 3 00 Øst.
Og for Polen må zonetiden så ligge på 2 00 øst; altså er Polen 1 time foran os.
[Det er muligvis det, der har ført til forvirringen omkring Pave Johannes Paul II's fødselstidspunkt].
Håber dette bidrog til opklaringen :)
mvh
Karsten
Kære Karsten,
Tak for oplysningen om denne paves F.T.
Så blev det bragt på plads.
Men det der kan undre en er, at der progressivt/transit ikke er markante aspekter i året 1978, hvor han blev pave.
v.h.
Ole
Hello. And all nice words. great site great yes it is.
[url=http://free-porn-free-sex-free-xxx-videos.org] porn videos[/url]
porn videos
http://free-porn-free-sex-free-xxx-videos.org
Post a Comment
<< Home