Astrologiforeningens gratis tråd
I vores postmoderne samfund, hvor selv naturvidenskaberne er i krise, og hvor det er blevet mere problematisk end nogensinde at påstå, at noget er sandt eller falsk, retter opmærksomheden sig i stadig højere grad imod kulturens mangfoldighed.
Big bang-teori, religion og filosofi lader sig ikke bevise, og det samme gælder astrologien, som vi har valgt at oprette en gratis tråd til.
Det er for os underordnet, om folk skriver på tråden for at snakke om astrologi som kulturel konvention, dvs. astrologihistorie, om man skriver på tråden ud fra en tro på astrologien, eller om man skriver på tråden pga. en skepsis over for astrologien.
Da vi ved, at det kan komme til ”religionskrige”, vil vi forbeholde os ret til at slette skeptiske indlæg fra astrologisk rådgivning og henvise skeptikere til at diskutere i de dertil indrettede undertråde. Ligeledes er der heller ingen grund til formålsløs religionskrig mellem de forskellige astrologiske grene, hvad vi også med hård hånd vil forhindre. Denne diktatoriske opførsel fra vores side skal blot tjene til, at folk skriver i de tråde, som deres indlæg passer i. Der er således ikke censur, men orden. Vi tager afstand fra censur og ønsker ikke, at et astrologiforum kun skal være for de "rettroende".
Claus Houlberg har 30/9 21.21 for sine egne penge sørget for, at gratistråden kan køre videre i en mere brugervenlig form på Astrologiforeningen.Jeg håber, at mange vil sætte pris på, at vi stadig har to tråde, og at de to tråde vil supplere hinanden ved at være forskellige.

13 Comments:
For mg som besøgende at se er dette bloggeri sandet til i uoverskuelighed. En blog er helt åbenlyst ikke egnet til et debatforum, der vokser ... hvad et debatforum jo ifølge sin natur vil gøre ... så derfor melder der sig et par spørgsmål:
1) Er Borups Plads i virkeligheden alt, vi behøver i den henseende - ? - så vi kan lade bloggen dø.
2) Ville det være en idé at åbne et egentligt debatforum a la Den [hedengangne] Røde Tråd og Borups Plads?
Der er selvfølgelig visse omkostninger forbundet hermed. Udgift til debatprogram 700 kr plus oprettelse af website 300 kr. . Plus årlig domæneafgift på 75 kr/år og et billigt webhotel på måske 500 kr/år ... dvs i alt en tusse til opstart og en tusse om året. Hvilket vil vel ikke ville være svært at stille på højkant ... hvis der altså er brug for det.
/claus
For at stramme op, så vil jeg komme med et tilbud: Hvad siger formandsskabet - dvs Annemette og Franz - til at flytte ind i en moderne ny lejlighed med et ægte debatprogram installeret og huslejen betalt?
Jeg er villig til at financiere gildet, hvis I vil fortsætte arbejdet. Hvad siger I ?
Og så må vi jo bare finde ud af teknikken bag at overføre de hidtidige indlæg til det nye sted. Det kan da vel lade sig gøre ...
/claus
Kære Claus!
Tusind tak for tilliden og det flotte tilbud! Vi har talt om det, har ikke besluttet os endnu, men synes umiddelbart begge, at det ville være bedre, hvis Astrologisk Museum stod bag. Der er jo så mange modsætninger i astromiljøet, at det altid vil være problematisk med en enkeltperson, uanset hvem det er. Astromiljøet har ligesom Socialdemokratiet fløje, og de er grupperet om de to skoler, så vidt vi kan se. Astrologisk Museum forekommer at være et neutralt sted.
Annemette er midt i en flytning, og jeg har fået en del arbejde og har mindre tid end sædvanligt, men vi synes begge, at det er en god idé, og vi kan begge se, at bloggen har sine naturlige begrænsninger.
Vi synes ikke, at det bare skal være en fortsættelse af Den Røde Tråd, for dér var problemer med skeptikere, der ikke kunne holde sig i deres tråde, og en masse andre skænderier mellem foreskellige astrologiske retninger, hvad heller ikke gavner noget som helst.
kh Franz
Tanken var ikke, at jeg som person skulle drive dette forum ... det har jeg hverken tid eller lyst til ... men blot at I to fik en platform med lidt bedre faciliteter. Motivet fra min side er alene at fortsætte og sikre diversiteten i miljøet.
Det nye site ville formentlig blot hedde www.astrologiforeningen.dk og dermed umiddelbart fortsætte jeres arbejde på præcis jeres egne betingelser ... og hvis I selv med tiden vil financiere dette nye site, så overfører jeg gerne ejerskabet til jeres oplyste enevælde.
Jeg har iøvrigt kigget lidt nøjere på tallene, som er overraskende små. Oprettelse af domæne koster 100 kr som engangsbeløb og 62 kr/år, mens sitet koster 62 kr/md, dvs 750 kr/år. Debatprogrammet er gratis.
/claus
Kære Claus!
Det er vi meget interesserede i; dog skal Annemette lige flytte, og jeg ved heller ikke, hvor meget tid vi får. Det vil sikkert være lidt op og ned.
Jeg er helt enig med dig i, at det er vigtigt, at der er fora med hver deres indfaldsvinkel. Hvis man går tilbage i tiden, har visse emner været debatteret på Borups Forum og andre på Den Røde Tråd. Annemettes og min tråd er ganske vist ikke nogen decideret fortsættelse af Den Røde Tråd, da vi forsøger at være neutrale, hvad en astrologforening jo ikke forventes at gøre. Borups Forum er en spændende tråd med mange gode indlæg, men enhver tråd vil uvægerligt udvikle sin egen stil, og jeg kunne i sin tid godt lide at have valget mellem to tråde.
Vi kan så ikke være sikre på, at der opstår en debatkultur på den nye tråd, men det er i hvert fald sikkert, at denne blog, som den er nu, er uoverskuelig og ikke brugervenlig. Det er absolut nødvendigt, at alle kan lægge screen-shots af horoskoper op på et debatforum.
Er det det samme program som det, Borups Forum bruger, og Den Røde Tråd brugte?
kh Franz
Kære Claus
Det lyder da rigtig godt, det med at flytte ind i en ny lejlighed med det hele betalt og sådan. :-)Som Franz skriver, så er jeg rent boligmæssigt også ved at flytte, dog til et meget gammelt hus, hvilket jeg foretrækker at bo i sådan rent fysisk, men når det drejer sig om et debatprogram, så er en spritny lejlighed med moderne faciliteter helt klart at foretrække.
Bloggen har aldrig egnet sig til et debatforum, det vidste vi godt fra starten, men nu var det jo egentlig lidt som en joke at vi startede tråden. Det viste sig jo så, at der faktisk var lidt interesse for at skrive på tråden, og selv om debatten er døet hen nu, er det jo muligt at den blomstrer op igen hvis teknikken bliver bedre. Det kunne i hvert fald være sjovt, hvis vi kunne få nogle gode debatter i gang, så jeg er med på ideen og takker for det gode tilbud, men jeg har nok først tiden til at sætte mig ind i programmet m.v. om et par måneder.
Kh
Annemette
Oukæj ... så sætter jeg i gang med de praktiske øvelser, der går forud for overflytningen.
Jeg er sikker på, at I to, Annemette og Franz, vil styre dette 'nye' forum i samme gode ånd som bloggen her. Oplyst enevælde er jo en udmærket styreform ... når den altså er oplyst ... ;-)
Debatprogrammet er ganske rigtigt det samme som Den Røde Traad brugte, blot i en nyere udgave, som vist også er den, som Borups Plads benytter sig af nu.
/claus
Så er den nye website oprettet - www.astrologiforeningen.dk - og det nye debatforum ved at blive opbygget.
/claus
Så er dørene åbnet til den nye 'lejlighed på www.astrologiforeningen.dk
Værsgo' Annemette og Franz
Kære Claus!
Tusind tak for hjælpen!
Den nye tråds adresse er ganke rigtigt: Astrologiforeningen
kh Franz
Kære Claus
Jeg siger også tusind tak for indsatsen. Det er jo helt overvældende, sådan samtidig både at flytte rent fysisk og så også her i det virtuelle rum.
I mine nye fysiske omgivelser har jeg fået højt til loftet og en fantastisk udsigt, og det vil jeg og Franz arbejde for, at vi også får på den nye tråd.
kh
Annemette
Jamen, så er vi tilbage i de lavloftede stuer, blot fire et halvt år senere. ASTRO-DEBAT lukkede 14:45 i dag for alle nye indlæg - og debatten fortsætter her (igen).
Sitet astrologiforeningen.dk nedlægges den 1. maj, men fungerer som henvisning herhentil så længe.
/claus
Astrologiforeningens debatforum er nu afgået ved døden og henlagt på museum. Jeg vil her blot gøre opmærksom på, at muligheden for at man senere vælger at genoprette forumet, eller et lignende, består.
I tilfælde af ønske om genoprettelse/nyoprettelse, kunne man vælge at gøre det som forening, med medlemmer. På den måde hænger de økonomiske udgifter og driften ikke på en´ skulder.
Det finansielle (oprettelseafgift, årligt hotel og domæneafgift ) kunne dækkes ind ved frivilligt medlemskab a´ f. eks 100/150 kr. om året. Tallene for oprettelse og drift så ifølge Claus i 2005, således ud: ”Oprettelse af domæne koster 100 kr som engangsbeløb og 62 kr/år, mens sitet koster 62 kr/md, dvs 750 kr/år. Debatprogrammet er gratis”.
Den daglige drift/administration kunne varetages i fællesskab på tur, af dem der har lyst til dette, udfra aftaler om hvem og hvornår, perioder(mange kombinationsmuligheder) og vedtaget retningsliner for net-etikette.
Helt præcis hvad det indebærer at administrere et sådant forum, forestille jeg mig tidligere administratorer gerne ville videreformidle. Formoder det bl.a. består i :
Registrere medlemmer og varetage kommunikation vedr. login kode og andet
Varetage at regler for placering af indhold overholdes.
Blot til orientering …..i stilfælde af fremtidig interesse. Det kræver i første omgang en initiativtager og villig tovholder.
/Elina
Post a Comment
<< Home